jeg er også ny på dette forum, som er et af de smukkeste eksempler på uselvisk vidensdeling, som jeg har set.
Jeg bor i Københavnsområdet og håber, det er OK, at jeg skriver på dansk

Vi har et 11 år gammelt induktionskomfur model VOSS ELI 9200 (det danske firma VOSS er siden blevet opkøbt af Elektrolux).
Vi er meget glade for komfuret og det ærgrer mig, hvis vi må kassere det hele på grund af en lille komponentfejl...
Jeg håber nogen her på tråden måske kan pege mig i retning af en løsning.
Vi har det problem, at når komfuret er koldt og man tænder for en kogezone, vil det ikke rigtig registrere, at der står en gryde på kogezonen.
Enten viser det simpelthen 'F' på displayet, eller displayet skifter meget hurtigt mellem 'F' og det nummer man har stillet varmestyrken til, mens man hører en tikkende lyd fra et af printene under glaspladen.
Vi har længe vidst at denne fejlfunktion er temperaturafhængig, men min nye opdagelse er, at temperatur følsomheden IKKE ligger i det lille kontrolprint længere nede i komfuret, men det ligger i kogezonen lige under glaspladen.
Faktisk er det tilstrækkeligt, at jeg blot varmer en af zonerne ved at lægge min håndflade på glaspladen i et minuts tid. Så virker den!
Jeg ser, at der ligger 4 hvide rektangler i midten af hver zone lige under glaspladen (ovenpå de hvide filtskiver, som ligger ovenpå spolerne, se vedhæftede foto).
Hver af dem er forbundet med to røde ledninger til et af de to powerprint, som ligger længere nede i komfuret.
Jeg er næsten sikker på, at de er temperatur sensorer, som er med til at tænde og slukke for zonerne, når de er i brug, så de holder den temperatur, de bliver indstillet til.
Men er de OGSÅ med til at registrere, om der ER en gryde på zonen eller ej?
(den normale funktion er, at hvis man tænder for en zone UDEN en gryde, så viser displayet 'F', og så bliver zonen ikke varm).
Tror I problemet kan være, at disse sensorer er blevet 'trætte', (alle 4 nogenlunde samtidigt) ???
... og at man derfor kunne reparere problemet ved at udskifte dem?
Alle idéer og kommentarer modtages med taknemlighed!
bedste hilsener,
"Joff"
P.S.: jeg har taget nogle flere billeder af printene nede i komfuret, og lagt dem på min hjemmeside.
I kan se dem på denne adresse:
www.ingomilton.dk/ingos_kogeplader